Regler & FAQ

Regler – Ofte stillede spørgsmål

Her kan du finde svar på oftest stillede spørgsmål i forbindelse med tilmelding og deltagelse i Aalborg Løber 2024. Kan du ikke finde svar her, kan du kontakte løbsarrangører under fanen kontakt.

Ofte stillede spørgsmål

– Hvordan tilmelder jeg mig Aalborg Løber 2024?

Du kan tilmelde dig online. Klik her.

Hvilke oplysninger skal jeg angive ved tilmelding?

– Du skal oplyse følgende:

  • Navn
  • E-mail
  • Fødselsdato
  • Størrelse af T-shirt
  • Om man løber over eller under 5 runder

Hvad er inkluderet i prisen?

– I forbindelse med din tilmelding vil du modtage:

  • T-shirt
  • Derudover er overskud fra billetten en direkte donation til Headspace Aalborg.

Hvem kan deltage?

– Alle der er sunde og raske og i stand til at gennemføre hele distancen ved egen hjælp, kan deltage. Man kan deltage fra 13 år. Ved tilmelding vil man acceptere og erklære følgende:

  • Man deltager på eget ansvar. Ved tilmelding erklærer man sig sund og rask samt accepterer, at arrangøren ikke kan drages til ansvar for skader, man pådrager sig selv eller andre i forbindelse med løbet.

 

Hvor og hvornår starter Aalborg Løber 2024?

– Starten går fra Kildeparken, Gammel Kærvej 11, 9000 Aalborg lørdag den 13. april 2024 kl. 10:00.

 

 

Hvordan afvikles løbet?

– Starten afvikles i 2 etaper. Det vil sige, at løbet startes ved startskuddet kl. 10.00 for deltagere, som løber over 5 runder og kl. 11.00 for deltagere, der løber under 5 runder.

 

 

Hvordan er ruten markeret og sikret?

– Ruten er markeret med markeringsflag samt der vil være officials på ruten. Der er ikke spærret for trafik på ruten, men gode sikrings- og færdselsforhold. Påbud og henvisninger fra Hjemmeværnet og løbets officials skal følges. Overtrædelse kan medføre diskvalifikation. Der er kontrollører på ruten til overholdelse angivne rute. Afgivelser fra ruten medfører øjeblikkelig diskvalifikation. Ret til ændringer forbeholdes.

Se mere om ruten her.


Må jeg deltage med babyjogger og andre køretøjer?

– Det er muligt at deltage med babyjogger, men andre former for køretøjer er ikke tilladt på ruten. Alle, der løber med babyjogger, skal udvise størst muligt hensyn og til enhver tid respektere officials instrukser, herunder eventuelle anvisninger om placering i feltet. Ved deltagelse som blind, svagtseende eller handicappet eller andet hensyn gør sig andre regler gældende.

 

Må jeg medbringe dyr til løbet?

– Dyr må ikke deltage i løbet.

 

 

Hvordan kan jeg betale?

– Det er muligt at betale med Dankort, Visa/Dankort, VISA, Euro Mastercard, Visa Electron, Diners Club, MobilePay Online og Maestro (vær opmærksom på, at gebyrer kan variere).

 

 

Kan jeg fortryde mit køb?

– I henhold til Forbrugeraftaleloven om handel på internettet har arrangørerne det fulde produktansvar. Deltageren (køberen) har jf. Forbrugeraftaleloven om handel på internettet ingen fortrydelsesret, idet rekreative fritidsaktiviteter ikke fremgår af aftalen. Det er muligt at overdrage sit startnummer til en anden person.

 

 

Modtager jeg en bekræftelse på min tilmelding?

– Alle personer, der foretager en tilmelding, modtager en kvittering per e-mail og vil fremgå af deltagerlisten. Du bedes selv kontrollere dette. Modtager du ikke nogen kvittering og bekræftelse, kan det skyldes, at den er havnet i dit spam-filter, at du har oplyst forkert email ved tilmelding, eller at din tilmelding ikke er gået igennem. I så fald bedes du henvende dig til løbsarrangørerne under fanen kontakt.

 

 

Hvordan får jeg min deltager-T-shirt?

– Din deltager-T-shirt afhentes i Løberen Aalborg (Vesterbro 89, 9000 Aalborg) mellem 8. april 2024 – 12. april 2024 indenfor Løberen Aalborgs åbningstider.

Hvem arrangerer Aalborg Løber 2024?

– Aalborg Løber arrangeres af Mathias G.S., Tobias Bøgeskov Eriksen og Løberen og er et velgørenhedsløb i samarbejde med foreningen Headspace Aalborg, hvor overskuddet går til deres aktiviteter her i Aalborg og Nordjylland.